Alfons Åberg magi
Den elskede figur Alfons Åberg giver alle voksne et nostalgisk udtryk i øjnene. Børnene knuselsker ham. Nu bliver Alfons Åberg også en ven ved spisebordet, og når familien skal på tur.
Børn og forældre kan glæde sig til en Alfons Åberg nyhed. Den danske familievirksomhed TeddySit ®, som producerer stoleforhøjere til børn mellem ca. 3-6 år, udvider familien med et Alfons Åberg design.
Den lille dreng med strithår og brun uldsweater skal nu hjælpe de børn, som ikke vil sidde på en højstol og heller ikke er tilfreds med at sidde på knæene eller stables op på puder. Formålet med TeddySit ® er at give barnet en følelse af stolthed over at sidde på en voksenstol. Den er dog mere end blot en stoleforhøjer. Puden kan også bruges til at sidde på, når der skal læses og ses tegnefilm eller legepude, da det skridsikre underlag holder puden fast på gulvet.
Det magiske og alligevel genkendelige Alfons Åberg univers har i over 40 år beriget børn i over 30 lande. Denne magi er nu tryllet over i Alfons Åberg TeddySit ®, som kun venter på at blive krammet og holdt af.
Pia Ravn Thyssen, som er ejer af TeddySit ®, fortæller om samarbejdet med licensejerne Bok-Makaren AB: ”Alfons Åbergs univers matcher så fint med værdierne bag TeddySit ® virksomheden – nemlig at skabe i børnehøjde. Derfor er vi også oprigtig glade for, at Alfons Åberg nu også bliver en TeddySit ®.”
Bok-Makaren AB, Sofia Torell supplerer: ”Vi synes, TeddySit ® på en sjov måde gør et hverdagsprodukt fuld af leg og finurligheder – ligesom Alfons’ hverdag er fuld af fantasi og opfindsomhed, hvor de enkle ting får liv.”